dyrene

Her er en beskrivelse af de dyr der findes i dyrehaven.

sikahjort

Sika vildt

Sikavildt er en anelse mindre end dåvildt, men minder mere om kronvildtet i gevirets form og kropsbygning.

Sikavildtet er i sommerpelsen rødbrun med hvide pletter og en mørk stribe langs ryggen. Vinterdragten er mørkegrå, næsten sort. På bagløbet ses en hvid plet omkring duftkirtlerne. Spejlet er hvidt med sorte afgrænsninger og en tynd sort stribe på halen. Ansigtsformen giver sikavildt et særpræget udtryk, som om den løfter øjenbrynene.

Sikavildt skelnes bedst fra andre hjortevildtarter på spejlet. Sikavildtets spejl er hjerteformet og hvidt med en sort indramning. Den mørke hale der ses i spejlet, kan få det til at minde lidt om dåvildtets spejl, men halen er ikke så tydelig som hos dåvildt.

Hjorten får en kraftig manke om efteråret og bærer gevir fra september til april. Udviklingen af geviret minder meget om kronvildtets bortset fra, at sikaens gevir er mindre og normalt ikke får mere end otteender(fire sprosser på hver stang).

Udbredelse og levesteder

Sikavildt kom til Danmark omkring 1900, og en række udsætninger betyder, at arten i dag findes på fri vildtbane på en række ret velafgrænsede steder i Danmark. Sikavildtet findes desuden i dyrehaver. Det er en sky hjorteart, som foretrækker at opholde sig i tætte bevoksninger. Dyrene er ofte mest aktive i skumrings- og dæmringstiden. I områder med hyppig jagt eller andre forstyrrende elementer kan sikavildtet være udelukkende nataktivt.

Bestandsudvikling

Sikavildt har brunst i september-november. Der er en vis bekymring for, at sikavildtet skal krydse sig med det oprindeligt hjemmehørende kronvildt, sådan som det er set andre steder i Europa. Det ville betyde en genetisk forurening af kronvildtbestanden. Indtil videre er dette dog ikke påvist i Danmark – muligvis fordi den type sikavildt vi har her, er betydeligt mindre end kronvildtet.

Dådyr

Dåvildt

Dåvildt er Danmarks næststørste hjortevildtart med en skulderhøjde på cirka 1 meter.

Dåvildtet kendetegnes normalt ved en sommerdragt, der er rødbrun med hvide prikker og har hvid underside. Farven kan dog variere meget fra næsten sort til helt hvid. Vinterdragten er gråbrun uden hvide prikker og med hvid underside. Det hvide spejl omkranses af sorte streger og deles på midten af den lange hale, som har en tydelig sort overside. Ser man dyret lige bagfra, ser det ud som om der står 111.

Geviret

Dåhjorten har et meget karakteristisk, skovlformet gevir. Alt efter gevirets størrelse kaldes hjorten spidshjort, stanghjort, halvskuffel eller fuldskuffel. Geviret kastes normalt i marts-april, og et nyt sættes op og er færdigfejet i september. Dåhjortens gevir tiltager i størrelse med alderen og når sin største trofæstørrelse i 6-10 års alderen.

Dværgged

Dværgged

Geden er et meget populært husdyr i fattige egne, da den er meget nøjsom og derfor billig at holde. Geden er drøvtygger og har en række enzymer i maven, som giver den en fantastisk fordøjelse. Den lever helst af skud og blade, men klarer sig fint på tørt græs, halvvisne blade og kviste med torne. Geden er kendt for at spise hvad som helst. Geden er i det hele taget meget nysgerrig og undersøger og smager på næsten alt. Også vore gæsters snørebånd, bukseben og frakkeknapper.

Udbredelse og levesteder

Allerede for 10-11.000 år siden begyndte vi mennesker at tæmme geden, og det gør den til et af de allerførste domesticerede dyr. Det var folk i Mellemøsten, der først begyndte at holde geder i små flokke, og brugte dem til at få mælk og kød, men også materiale til tøj samt brændsel (gedernes afføring). Dette samarbejde har vist sig at være en stor succes. Så i dag findes der mere end 600 millioner tamgeder fordelt på ca. 300 forskellige gederacer, og tamgeder kan findes over hele verden.

FAKTA
Vægt
Højde/længde 65-105 cm høj/115-170 cm lang
Levealder 8-10 år
Drægtighed/rugetid 150-170 dage
Antal unger 1-3 kid
Kønsmoden
Føde Græs, og grene