V E D T Æ G T E R

for

HADSUND  DYREHAVEFORENING


Stiftet 31/5-1983


VEDTÆGTER

§ 1

Foreningens navn er ”HADSUND DYREHAVEFORENING”

Oprettet ved stiftende generalforsamling den 31/5-1983.


§ 2

Foreningens hjemsted er Mariagerfjord Kommune.


§ 3

Foreningens formål er etablering og drift af en dyrehave i Hadsund for der igennem

at udbringe kendskabet til og bevarelsen af vildtlevende fortrinsvis danske dyrearter.

Medlemmer


§ 4

Alle kan optages som medlemmer af foreningen.

Medlemsskabet er gældende fra den dag tilmeldingen finder sted.

Ved indmeldelsen forfalder fuldt kontingent for hele indmeldelsesåret.

§ 5

Ingen medlemmer hæfter for eventuel gæld optaget af foreningen.

Kontingent

§ 6

Kontingentet fastsættes på den ordinære generalforsamling.


Generalforsamling

§ 7

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i marts eller april måned.

Der indkaldes af bestyrelsen med 14 dages varsel ved annoncering på foreningens

hjemmeside (www.hadsunddyrehave.dk) og ophæng på opslagstavlen i dyrehaven

eller i specielle tilfælde ved bekendtgørelse i Hadsund Folkeblad.

Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling,

skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

Sager, der ikke er optaget på dagsordenen, kan ikke sættes under afstemning.


               På den ordinære generalforsamling skal følgende punkter behandles:


                 1)  Valg af dirigent

                 2)  Bestyrelsens beretning for det forløbne år

                 3)  Aflæggelse af regnskab

                 4)  Rettidigt indkomne forslag

                 5)  Fremlæggelse af budget for kommende år og

                      fastlæggelse af kontingent.

                 6)  Valg af bestyrelsesmedlemmer samt suppleanter

                 7)   Valg af revisorer og revisorsuppleanter

                8)   Eventuelt


§ 8

ekstraordinær generalforsamling, der indkaldelse på samme måde og med samme

frister som den ordinære, afholdes så ofte bestyrelsen finder det nødvendigt, eller

hvis mindst ¼ af foreningens medlemmer indgiver begæring herom skriftligt til be-

styrelsen.


§ 9

Hvert medlem har 1 stemme.

Afstemning foregår ved håndsoprækning, medmindre dirigenten finder skriftlig af-

stemning formålstjenligt.

Stemmeafgivning kan ske ved skriftlig fuldmagt til et andet medlem. Intet medlem

kan afgive mere end 2 stemmer i alt.


§ 10

Beslutninger på generalforsamlingen træffes ved almindeligt flertal.

Beslutninger om ændring af foreningens vedtægter, optagelse af lån og nedlæggelse

af foreningen kræver mindst 2/3 af de afgivne stemmer.

§ 11

Når der på generalforsamlingen er truffet afgørelse på gyldig vis om optagelse af lån,

er bestyrelsen bemyndiget til for foreningens medlemmer at underskrive de nødvendige

dokumenter.

Bestyrelsen

§ 12

Foreningens anliggender varetages af en bestyrelse på 5 medlemmer og 2 suppleanter som vælges på generalforsamlingen for 2 år. Der afgår hvert år 2 eller 3 bestyrelsesmedlemmer. Første gang 2 medlemmer ved lodtrækning efter første år.

Bestyrelsen vælger selv formand, næstformand, sekretær og kasserer.

Formanden vælges for 1 år ad gangen.

Revisorer


§ 13

Generalforsamlingen vælger 2 revisorer og 2 revisorsuppleanter.

Revisorerne gennemgår mindst 1 gang årligt foreningens regnskaber.

Revisorerne har lov til at foretage uanmeldt kasseeftersyn.


§ 14

Foreningens regnskabsår er kalenderåret.

§ 15

Medlemmernes indbetalinger foretages til kassereren, der i foreningens navn

indsætter foreningens midler i bank, sparekasse eller girokonto.


Særlige bestemmelser

§ 16

Foreningens opløsning kan kun finde sted efter afholdelse af generalforsamling,

hvor 2/3 af de afgivne stemmer går ind herfor.

Ved opløsning af foreningen skal Mariagerfjord Kommune have tilbudt at overtage

anlæg og dyr til videreførelse af dyrehaven først.


§ 17

Eksklusion af et medlem kan kun ske på en generalforsamling.

-----

Vedtaget på stiftende generalforsamling 31/5-1983.

Ændret i §2, §7 og §16 på generalforsamlingen 15/4-2015.